Sådan fungerer konsultationerne hos Absalonlægerne

Vi tilbyder konsultation via e-mail, telefon, ved fremmøde samt på video.

Email konsultation

Er beregnet til et kort enkelt spørgsmål, der ikke kræver uddybende spørgsmål fra lægens side. Efter aftale med danske regioner er e-mail konsultationer ikke beregnet til at skrive frem og tilbage om samme emne. Hvis et spørgsmål ikke er nok, skal du kontakte os på anden vis for nærmere afklaring af, om du evt skal have en konsultation eller videokonsultation.

Telefonkonsultation

Er tiltænkt korte visiterende samtaler, ikke til længere samtaler. Ønsker man en uddybende samtale bør man bestille en tid i klinikken eller en videokonsultation.

Konsultationer

Konsultationer visiteres telefonisk og emnet skal være afklaret ved tidsbestilling. Kun et emne per konsultation. Du vil opleve at tiderne kan være ved både læger, sygeplejersker og SSA'er. Det kommer an på hvor opgaven løses bedst.

Du kan vælge en fremmødetid på klinikken eller du kan vælge en videokonsultationen via app min læge/ sms link, hvis problemstillingen er egnet til videokonsultation.

Sygebesøg

Der køres kun sygebesøg, når det er aftalt specifikt med en læge og denne skønner det nødvendigt. Sygebesøg er forbeholdt patienter som af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til selv at komme til lægen. Ikke fordi man f.eks mangler kørelejlighed. Både læger, sygeplejesker og SSA'er kan køre besøg afhængig af opgavens karakter.

Vi har akuttider hver dag.

Vi har altid tider til at behandle akut opstået sygdom. Det er dog personalet der laver et skøn over om problemstillingen er akut og hvornår du får en tid. Det er også personalet der tager stilling til hvilken personalegruppe du skal ses af hvis du får en akut tid.